mandag den 16. september 2013

Humør thai-mad + nyt lækkert tøj

Så jeg tilbage her igen. Ikke at jeg har været væk, som sådan, bare ikke fået lavet nogle nye indlæg. Pt. handler mit liv om klinik og klargøre flytning. Vi flytter d. 1. november, men skal være ude af min egen lejlighed allerede 15. oktober og skal i mellemtiden bo hos en veninde.

Nå men altså jeg tager jo stadig billeder af de ting jeg har lyst til at dele med jer. Og for tiden spiser jeg åbenbart meget thai-inspireret mad. 

Første billede er en kyllinge-nudelsuppe, passer godt til vinter/efterår men jeg kan spise den året rundt.
I midten en improviseret ris-ret med kalkun og bønner og sidst nudler, honningstegt kylling og wokgrønsager



Hvis vi starter i omvendt rækkefølge. Den første her er til 1 person.
Kyllingen er stegt i honning, soya, limesaft, chili og hvidløg (normalt ville jeg også bruge ingefær men var løbet tør)
Det lidt på øjemål, men ca. en halv rød chili, 1 hvidløgsfed, 1 spsk honning, 1,5 spsk soya og saften fra en halv lime. Dette er til et almindeligt kyllingebryst.

Selve "marinaden" blandes på panden til honningen nærmest er smeltet og kyllingen puttes på og det vendes rundt til det er næsten færdigt, og så skubbes det til siden og wokgrønsagerne tilberedes på samme pande.

Dertil bare nudler 50 g ca. kan godt udelades da det jo er kulhydrater. Det andet mætter meget i sig selv.

I midten er der til 2-3 personer
Kalkunbryst/snitzler ca. 250 g skåret i passende str. tern.
2 hvidløgsfed finthakket, ca. 2x1 cm ingefær finthakket
1 pose bønne-blanding
1 spsk karry, 1 tsk salt
Dag-gamle ris.

Først blandes krydderier, kalkun, hvidløg og ingefær på en varm pande med olie.
Når kalkunen er ved at være færdig tilsættes bønner og til sidst de kolde ris og det hele vendes og varmes igennem.
Tror ca. vi havde 2-300 g kogte ris, nok nærmere 200 end 300.

Og til sidst suppen som er til 1-2 personer.
Denne opskrift er en jeg i tidernes morgen (5-6 år siden) lærte fordi min søster havde fundet opskriften i en netto. OG siden har jeg bare holdt fast i den.
Dog har jeg med tiden fundet ud af jeg gerne vil have mere fyld i og derfor justeret så det passer.

1,5 gulerod
3 forårsløg
½ rød chili
½ lime

1 spsk rapsolie
100-150 g kyllingebryst
100 g nudler (jeg bruger nogle gange med chili)

1 kyllinge boullion terning
½ liter vand
1 spsk soya

Guleroden skæres i tynde stave, del f.eks. guleroden to steder så passer det meget godt med længden.
Forårsløg snittes. En lime skæres over. chilien hakkes fint, med eller uden kernerne (afhænger af hvor stærkt man kan lide det)

Kyllingen skæres i strimler.

Hæld olie i en relativt stor gryde og sørg for den er godt varm før kyllingen kommer i. Dette steges i 3 min ca, til kyllingen i brunet.
Så tilsættes grønsagerne og steges yderligere 2 minutter.
Hernæst bouillon og vand, som koges op og herefter tilsættes saften fra lime og soya.
Dette står et par minutter og kan evt. smages til med salt og peber (har jeg aldrig haft brug for)
og nudlerne puttes i og når de er færdige kan suppen serveres.

Tror sammenlagt det tager 20 minutter inkl. forberedelse.

Fælles for retterne er de er nemme og velsmagende. De er samtidig forholdsvis sunde hvis man ser bort fra nudler og ris.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Så idag var jeg ude og shoppe, fordi jeg har rendt rundt i jeans der sad alt for løst og det var jeg egentlig lidt træt af. Så først i 2 genbrugsbutikker, hvor jeg fandt de lysegrå jeans til venstre. Og så siden i Vero Moda hvor de to andre par er fra. Og så 4 basictoppe og en blonde t-shirt. alt dette for under 1000 kr.
Jeg er ret imponeret over hvor meget jeg har fået for mine penge i denne omgang og noget tøj som bare sidder helt rigtigt, det føles godt!


Peace out! <3 


Ingen kommentarer: