søndag den 1. december 2013

Long time, no me...

Og det må I virkelig (VIRKELIG!!!) undskylde. Der har været et par andre ting jeg har skulle have styr på før jeg kunne vende tilbage. Deriblandt er der nu ændret lidt i min køkkenopsætning så det bliver nemmere for mig at lave mad med den lille smule plads jeg har. Og så har jeg ryddet gevaldigt ud i mit klædeskab og min lejlighed generelt.

I dag skulle jeg så indvie den nye indreting i køkkenet og derfor skulle det laves i min ovn så jeg kunne se hvor nemt det er at flytte den frem og tilbage.

Dagens ret bestod af fyldte kartofler med masser af hvidløg, da vi jo er gået ind i den kolde tid (Vi nævner ikke at jeg elsker hvidløg denne gang ;) ).

Sådan så det ud da jeg serverede maden. (Se min fine juledug. Bliver i så godt humør)


Til min aftensmad brugte jeg 3 store kartofler da jeg ikke kunne finde nogle bagekartofler. 
150 gram bagte kartofler (udhulet vægt, så det har været ca 300 gram bagte) 
90 gram spinat fra frost
4 fed hvidløg
30 gram domyati feta ost
25 gram tun
salt og peber




Først har du bagt kartoflerne og ladet dem køle lidt af. Kan evt. være gjort dagen før, og især godt til rester så de kan komme med i madpakken på jobbet.


(Resterne I kan se her gemmer jeg og ser om jeg kan finde på noget i morgen med dem). 


Spinaten lægger du op i en gryde og varmer langsomt op og tilføjer de 4 fed hvidløg (hakket fint eller med hvidløgspresser), samt salt og peber. Når spinaten er gennemvarm lægger du den ind i kartoflerne. Ovenpå spinaten smuldrer du domyatien så den kan holde fast i tunen der skal ovenpå.


Herefter ind i ovnen på 200 grader i 10 minutter. Og så serveret eller i madkassen.

Denne ret indeholder 316 kcal i alt.
pr 100 gram:
kcal: 100
protein: 5,4 gram
kulhydrat: 15 gram
fedt: 2,1 gram



Jeg har desuden også brugt fredag inde hos en veninde hvor vi fik lavet første sæt af årets småkager.
Vaniliekranse og jødekager efter gammel, gammel opskrift. Vi fik lavet godt og vel 2 kæmpe kagedåser med vaniliekranse og 4 med jødekager.


Masser, masser af småkager. Senere i december står den på gammeldaws klejner og pebernødder. Og forhåbentlig får jeg også genskabt mine marinerede peberfrugter så jeg denne gang kan få skrevet opskriften ned til jer. 

Igen undskyld det tog så lang tid imellem dette indlæg og sidste indlæg. Det sker forhåbentlig aldrig igen. 
Glædelig 1. december 
- Helene ;) 



Ingen kommentarer: