Denne lækre aftensmad skulle give mig mad mandag, men også tirsdag og onsdag hvor jeg skulle på arbejde om aftenen.
Prikket kartoffelmos:
500 gram skrællede rå kartofler
300 gram rå gulerødder
30 gram Philadelphia (eller anden flødeost. Jeg brugte original, men med purløg, og anden smag kan også bruges)
½ dl minimælk
Kartofler og gulerødderne er ca tal, så tilføj lidt ost og mælk til du finder mosen lækker :)
Kartoflerne koges som altid til kartoffelmos. Gulerødderne er skåret i tynde skiver, lagt i en si og så ned i vandet. Dette gør det nemmere når det er kogt færdig og man skal hive gulerødderne op for sig selv. Mos så kartoflerne. Herefter tilføjer du flødeosten og mælken og rører rundt. Det kan være en fordel at have gryden stående på lavt blus så osten røres ordentligt ind i kartoflerne. Som det sidste rører du gulerødderne ind i mosen, så vidt muligt uden at mose dem.
tip: I denne ret kan du skifte gulerødderne ud med brocoli, ærter eller den grøntsag der behager dig. Prøv dig frem og måske virker den også til at lære børn at spise flere grøntsager?
Dovne frikadeller:
250 gram hakket kalv og svin
50 gram feta
rasp
krydderier
Kødet lægges i en skål og tilføjes krydderierne. Jeg brugte ostekrydderi*, salt og peber. Herefter maste jeg fetaen i stykker og ned i skålen med lidt rasp. Da alt dette var rørt godt sammen smed jeg det på en varm pande med en smule olivenolie.
Et øjeblik senere var der mad :D
Med hensyn til ostekrydderiet så vil jeg lige gøre det klart at alle mine krydderier er købt i den lokale Føtex eller www.e-deli.dk . Jeg elsker nogle af deres blandede krydderier og indtil andet er sagt skal i bare gå ud fra krydderierne kan fås der.
Jeg lover derudover nogle før- og efter-billeder af min krop, men det bliver nok først når der er gået lidt tid eftersom jeg her mandag aften startede en intensiv-periode hvor jeg sætter endnu mere fokus på træning, mad og generelt vægttab og kostændring :)
Velbekomme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar