tirsdag den 9. april 2013

Simpel og lækker kylling!

Uuuuha det er Tirsdag og eksamen imorgen.

Imens jeg nok burde ligge og læse til min forestående eksamen, så virker det meget mere spændende med alt muligt andet. F.eks. at skrive mit første blogindlæg nogensinde! Det virkede pludselig som en god idé eftersom mine facebook-venner konstant skal trækkes med billeder af mad jeg har lavet og har lyst til at dele.

Nå men aftensmaden blev lidt på improvisationen (som det næsten altid er med min mad). Jeg havde taget noget kylling op af fryseren uden noget mål for øje.

Resultatet blev til kartoffelmos m. karry-kyllingebryst, tomatsalat, skiveskåret squash & snackpeber, og revet gulerod. Kæft en lang smøre det var.





Til det på billedet er der brugt:

Karry kylling:
1 kyllingebryst
1 tsk. karry (ca. det er en smagssag)
Lidt groft salt
Friskkværnet peber
Smør til stegning

Kartoffelmos (hvis det ikke skulle give sig selv):
3 kartofler i almindelig størrelse
Vand til at koge i (skal dække lidt over kartoflerne)

Når de er kogt møre:
Groft salt
Friskkværnet peber
1 spsk. smør ca.
½ dl. mælk (bruger minimælk)

Tomatsalat:
½ pakke frisk mozzerella
3 Blomme tomater
1/4 Rødløg
1 lille håndfuld rucola som bund
Tomatsalat dressing fra Knorr (1/3 brev)

Resterende salat: ½ Gulerod, 1/3 squash og 1/4 snackpeber (meget stor, så måske en halv er mere passende)

Nå men altså herfra er det meste lige ud af landevejen. Kartofler koges møre, vandet hældes fra og moses sammen med de øvrige ingredienser.
Smør på panden sammen med salt, peber og karry. Kyllingen steges ca. 5 min på hver side. Hold øje med den.
Og vupti nem og lækker mad. Tror ca. det tog 30 minutter og kunne sikkert gøres hurtigere hvis man koordinerede bedre end jeg gør.


Ingen kommentarer: